Om Menzo

Vi blev trætte af at kvalitet var noget, man lovede

Enhver leverandør af psykologhjælp siger, at deres psykologer er dygtige og fagligt opdaterede. Ingen kan vise det. Menzo blev bygget for at gøre den forskel til noget, der kan efterprøves.

Hvorfor Menzo findes

Ét system i stedet for fem

En HR-chef, der vil tilbyde sine medarbejdere psykologhjælp, ender typisk med fire eller fem leverandører: en bookingløsning, en aftale med en psykologgruppe, et fakturaflow, et regneark til forbrug — og ingen reel viden om, hvad hjælpen gjorde for nogen. Kvalitetssikringen er en formulering i kontrakten.

Vi mente, at det skyldtes en strukturel ting: når booking, journal, supervision og fakturering ligger i hver sit system, findes der ikke ét sted, hvor kvalitet kan måles eller følges. Så vi byggede kæden samlet. Når supervision, faglig udvikling og klienternes trivsel følges samme sted som forløbet, bliver kvaliteten noget, der kan efterprøves. Når effektmålingen ligger på de samme data som forløbet, koster dokumentationen ikke ekstra arbejde.

Det gav to produkter frem for ét. Menzo Care er ydelserne, som organisationer køber. Menzo Praksis er systemet, psykologerne arbejder i. De sælges hver for sig og til hver sin kunde — men de er bygget på det samme fundament, og det er derfor, kvalitetskravet kan være det samme.

Faglig kvalitetssikring

Fire krav, vi ikke fraviger

Kliniske psykologer er adgangskravet

Vi optager kun kliniske psykologer med autorisation og gennemført praksisuddannelse. Det er ikke snobberi — journalpligt, refusionsregler og faglige krav gør psykologens arbejdsgang fundamentalt anderledes end andre behandleres, og et system, der forsøger at rumme begge dele, ender med at passe til ingen af dem.

Faglighed i flere lag

Kvaliteten bæres af fire ting: kliniske psykologer, der er validerede af os, adgang til supervision og faglig sparring, løbende faglig udvikling og systematisk opfølgning på klienternes trivsel med et valideret trivselsspørgeskema. Supervision er en vigtig del, men står ikke alene.

Kompetencer, der bliver efterprøvet

Uddannelsesniveau og autorisation registreres og valideres, før en psykolog kan tage imod en klient gennem Menzo Care. Ansvaret for den kliniske standard ligger hos vores specialist i psykoterapi (godkendt af Dansk Psykolog Forening), ikke hos en salgsafdeling.

Fortrolighed, der er bygget ind

CPR krypteres i applikationen, ikke kun i databasen, og hver udlæsning skrives i en adgangslog, så vi kan svare en klient på, hvem der har set hvad. Nøglerne ligger uden for databasen — adgang til databasen giver derfor ikke adgang til indholdet.

Holdet bag

Klinisk erfaring møder teknologisk ambition

En psykolog og en tech-mand står bag Menzo. Det er kombinationen der gør det muligt at bygge noget der faktisk holder klinisk og driftsmæssigt.

Luise Kamp

Luise Kamp

LinkedIn

Specialist i psykoterapi

Klinisk fundament

Klinisk psykolog og specialist i psykoterapi med voksne. Uddannet fra Aarhus Universitet og autoriseret siden 2014 — specialist siden 2024. Luise har bred erfaring fra både psykiatrien og det private, herunder udredning og behandling af angst, depression, PTSD og ADHD. Hun har arbejdet i ind- og udland og superviseret fagpersonale på tværs af kommuner, regioner og private klinikker. I Menzo er hun ansvarlig for den kliniske kvalitetssikring — standarderne for supervision, kompetencevalidering og faglig opfølgning.

LK

Lars Ole Kamp

CEO · Finans & Tech

Platform & Vækst

Finans- og techmand med mange års erfaring i at bygge forretningssystemer der faktisk kan driftes i praksis — og som skaber reel værdi for alle involverede parter. Lars har arbejdet med forretningsudvikling, finansielle systemer og produktopbygning og ved hvad der skal til for at gå fra ide til fungerende produkt. I Menzo er han ansvarlig for platform, forretningsmodel og vækst — og for at sikre at teknologien gør det muligt for Luise og psykologerne at fokusere på det der betyder noget.

Virksomheden

Selskabsoplysninger

Juridisk navn
Menzo ApS
CVR-nummer
46729358
Adresse
Alkenvej 23, 8660 Skanderborg
Generel kontakt
kontakt@menzo.dk
Databeskyttelse
persondata@menzo.dk